FORELØBIGT PROGRAM FOR EFTERÅR 2019:

Kære venner!
I år har vi overgået os selv, og er – næsten – allerede klar med en oversigt over, hvad foreningen kan byde på i efteråret 2019. Der kan sagtens komme flere arrangementer til, men sæt allerede nu ✖️ i kalenderen!

(Det kunne godt se ud som om vi med vilje har valgt et oldtidstema, men det er nu ikke tilfældet. Flere af arrangementerne har været længe undervejs… )

Torsdag d. 19. september. 
Assyriolog Sophus Helle: Gilgamesh

Fredag d. 04.oktober. Dobbeltarrangement: 
– Omvisning på Glyptoteket under temaet “ægyptisk religion” v/ Podemann OG
– BOGAUKTION

Torsdag d. 14. november.
Assyriolog Troels Arbøll Pank: Om lægekunst og magi i Mesopotamien.

December: TBA

RELIGIONSHISTORISK BOGAUKTION (med GLØGG!!)

Religionshistorisk Forening har arvet det meste af Vagn Duekildes religionshistoriske bibliotek. Det sætter vi nu på auktion til fordel for foreningens virke. Duekilde har indsamlet sine bøger gennem mange årtier og der vil med garanti være noget for enhver smag – og for enhver pengepung. Den forskningshistoriske feinschmecker vil frydes over skønne rariteter – og selv det mest udsultede SU-budget vil kunne være med.

På dagen vil der desuden være premiere på et par ekstra medlemstilbud i form af klækkelige rabatter på to splitternye religionshistorisk relevante udgivelser. Mere info herom følger.

PROGRAM:
12.00: Bogeftersyn – og forsyning af kaffe/te og småkager.
12.30: AUKTION
14.30: (ca.) GLØGG & FORENINGSHYGGE
16.00: SLUT

ALLE ER VELKOMMEN.
HVis du ikke er medlem af foreningen, koster det kr. 25 at være med.
Medlemmer deltager – som altid – gratis 🙂