Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Visuel mission og hybridreligion: Indiansk-kristne kalkmalerier

maj 16 @ 20:00 - 22:00

Foredrag v/ ph.d.-stipendiat Mikkel Bøg Clemmensen

Fertilitetsguddomme med slangekroner, hellige krige mellem indianske fraktioner, nahuatl-glyffer og pulque-drikkende aztekere er motiver, man finder i de bevarede kalkmalerier i kirker, klostre og kapeller fra Mexicos tidlige kolonitid. Motiverne er en del af de visuelle kompositioner, som europæiske missionærer og indianske kunstnere udviklede i årtierne efter den spanske erobring i 1521, og som skulle bruges som didaktisk hjælpemiddel til indoktrineringen af den indianske befolkning. På trods af at malerierne fulgte den katolske standardikonografi, var de tilpasset konteksten i den Nye Verden og tog højde for deres indianske publikum – i nogle tilfælde i forbløffende grad! Af den grund kan de i dag give os et indblik i munkenes missionsstrategier, i udviklingen af den religiøse situation i kolonitiden og i relationerne mellem den indianske befolkning og missionærerne. Dette foredrag giver en introduktion til kalkmalerierne som en kilde til religionsmødet i Mexicos kolonitid, og herefter dykkes der ned i udvalgte kalkmalerier fra det centrale Mexico.

ALLE ER VELKOMMEN!
Er du ikke medlem af Religionshistorisk Forening koster deltagelse kr. 25, som opkræves ved indgangen. HUSK: KUN KONTANT!

I cafeen i stueetagen kan der købes alt fra et godt måltid mad til kaffe/te og søde sager.
MEN: Den lukker kl. 20, så kom i god tid, hvis du ønsker at proviantere inden foredraget 🙂

Detaljer

Dato:
maj 16
Tidspunkt:
20:00 - 22:00