Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Arven efter Luther: Nazisme og protestantisme

8. november 2017 @ 8:00 - 17:00

Præsentation af Jens-André Herbeners nye bog “Luther. Antidemokrat og statsidol” med diskussionsoplæg v. forfatteren, der efterfølgende vil diskutere bogens tema i en samtale med lektor Therkel Stræde og professor Olav Hammer (begge SDU).

Fejringen af Luther kender nærmest ingen grænser, og i det protestantiske Danmark er han blevet en kulturhero uden sidestykke. Religionshistorikeren Jens-André Herbener har imidlertid skrevet en bog som går anderledes kritisk til værks. Bogen “Luther. Antidemokrat og statsidol” (U Press, 2017) spørger således om Luther nu også har haft den gavnlige indvirkning på eftertiden, som det påstås. Forfatteren vil ved dette arrangement særligt præsentere Luther som væsenlig inspirationskilde for det nazistiske regime i Tyskland og for samtidens tyske protestantiske kirker. Dette vil herefter blive perspektiveret af indlæg fra lektor Therkel Stræde og professor Olav Hammer, som på hver sin måde vil se nærmere på spørgsmålet om Luthers betydning for antisemitisme og nazisme, om de okkult-esoteriske aspekter i tilknytning hertil, og om de modbevægelser, som den lutherske teologi mødte i århundrederne efter reformationen.
Der vil være god tid til diskussion.

Ved arrangementet vil Jens-André Herbeners bog kunne erhverves til nedsat pris. HUSK KONTANTER.

Efter den uheldige obstruktion af vores lokation sidst, er vi nu (heldigvis) tilbage i de kendte lokaler i Kulturhuset Indre By.

ALLE ER VELKOMMEN!
Hvis du ikke er medlem af Religionshistorisk Forening koster deltagelse kr. 25. (HUSK KONTANTER)
Medlemmer af foreningen deltager som sædvanlig gratis 🙂 !

Detaljer

Dato:
8. november 2017
Tidspunkt:
8:00 - 17:00

Arrangør

Religionshistorisk Forening
Hjemmeside:
religionshistoriskforening.dk

Sted

Kulturhuset Indre By, Pl. 3
Charlotte Ammundsens Plads 3
København , 1413 Danmark
+ Google Map