Konspirationsteorier & Terrorisme

Foredrag v/ Steen Svanholm & Claus Larsen

Konspirationsteorier præger vores hverdag og sætter ofte dagsordenen ved spisebordet, på arbejdspladsen eller på den politiske scene. Faktisk opstår der nærmest automatisk konspirationsteorier, hver gang der sker en større begivenhed, fx krige, terror og katastrofer.
Vi så det ved prinsesse Dianas død i 1999, ved terrorangrebet den 11. september 2001, ved terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris og det seneste angreb i København i 2015 har også medfødt teorier om, at en skummel verdensregering står bag det hele for at kontrollere os alle.

Fordragsholderne Steen Svanholm og Claus Larsen, som står bag 911facts.dk, har gennem de seneste otte år beskæftiget sig indgående med fænomenerne. De har i debatter, foredrag og radio/tv været i nærkontakt med en række danskere, der tror på og fremsætter konspirationsteorier, og har dermed fået et unikt indblik i en meget anderledes verden.I dette foredrag fortæller de om de mest populære konspirationsteorier og forklarer, hvorfor teorierne er så populære, hvorfor nogle bliver konspirationsteoretikere, og hvordan man håndterer konspirationsteoretikere på en saglig og oplysende måde uden at skabe unødige konflikter.

De to herrer vil gavmildt dele ud af deres viden og feltarbejde og sætte det i sammenhæng med de psykologiske, videnskabelige undersøgelser, der er lavet på området. I foredraget trækkes også en linje fra konspirationsteorier til terror. Der synes nemlig at være nogle uhyggelige sammenhænge mellem terrorisme og den tænkning, der fører til konspirationsteorier.

Foredraget var ca. 1 time, hvor der vil være god tid til spørgsmål og debat efter foredraget

OBS! Bemærk ændring i lokation, vores sædvanlige lokaler er optaget. Foredraget afholdes derfor her, meget tæt på Hovedbanegården:
DIT:KBH Forsamlingshuset
Onkel Dannys Plads 5
1711 København V

Der er ingen café, men foreningen sørger for en kop kaffe/te og en småkage til pausen.

ALLE ER VELKOMMEN!
Medlemmer af Religionshistorisk Forening deltager som sædvanlig gratis.
Er du ikke medlem koster deltagelse kr. 25, som betales ved indgangen (HUSK kontanter 🙂 )

Glasvejen – ideer og vandringer mellem Norden og Middelhavet i ældre bronzealder. Foredrag v/ Museumsinspektør Jeanette Varberg

Blå glasperler i danske bronzealdergrave er udgangspunktet for en rejse ned gennem bronzealderens verden – helt ned til Mesopotamien og Egypten. Glas har den egenskab, at analyser af glassets kemiske sammensætning kan afsløre, hvor glasmassen er blevet produceret. Samtidig er der ikke en glasblanding, som er kemisk fuldstændig ens. Dermed kan bronzealderens glas være med til at afsløre, ad hvilke ruter glasperlerne rejste fra syd mod nord. Kom og bliv lidt klogere til det her skønne foredrag som du kan læse mere om her

Chaos Symposium 2017

Programmet for vores skønne Symposium er klart

VELKOMMEN TIL CHAOS SYMPOSIUM 2017:
“Religion og Sprog – religion som sprog, sprog om religion”

ALLE ER VELKOMMEN!
Medlemmer af Religionshistorisk Forening deltager som sædvanlig gratis. Deltagere fra udlandet deltager også gratis.
Alle andre opkræves et lille gebyr efter denne formel:

– Ved forudbetaling til foreningens bankkonto: 50 kr. for begge dage. (Danske Bank 1551-2218046 )
– Ved betaling i indgangen: 50 kr. pr. dag. (KUN KONTANT!)

MAD OG DRIKE:
Der vil være kaffe/te, småkager og frugt til fri afbenyttelse under hele arrangementet.
Lørdag morgen desuden croissanter.
Fredag: Der bliver planlagt fælles middag fredag aften. Det sker på en nærliggende restaurant med budgetvenlige priser og en menu, der kan tilgodese de fleste kulinariske præferencer. Deltagelse er for egen regning. Hvis du har lyst til at deltage i middagen, har vi (af hensyn til bordbestillingen) brug for en tilmelding senest 1. juni. Skriv til: relhistforening@yahoo.dk .
Lørdag: Vi sørger for en forudbestilling på sandwiches. Også her gælder princippet om egenbetaling. Skriv til os, hvis du er interesseret, så skriver vi tilbage med nærmere info.

I ØVRIGT:
Der vil muligvis blive mulighed for at købe de bøger, foreningen har haft som medlemstilbud samt ældre udgaver af Chaos til spotpris. Under alle omstændigheder: HUSK KONTANTER!
Man ved aldrig, hvad vi kan finde på af særlige symposiumtilbud!

FREDAG

 13.00:  VELKOMMEN

13.10:  KEYNOTE v/
Jørgen Podemann Sørensen:

Det religiøse nulpunkt i religiøs terminologi

13.40: Joel Kuhlin

Varför Markusevangeliet inte lyckas namnge Jesus på ett övertygande sätt

14.10-14.20: PAUSE

14.20: Maria Krogh Kudsk Hansen

Scientologi Kirkens sproglige abstraktificering af sin grundlægger, L. Ron Hubbard

14.50: Camilla Emilie Vedel Bennetsen

Er evangeliet også for asylansøgere? Læs videre

Moderne islamisk idehistorie

Foredrag v./ cand.mag. & ph.d. Philippe Provencal

30. marts kl. 20 i Kulturhuset i indre by Kbh.

“Islam fra 1800-tallet til i dag er meget andet end bomber og fanatisme. Faktisk har mange af islams moderne teologer haft et forbløffende positivt forhold til de vestlige fremskridtstanker. Tanker om social udvikling, hvor vesten ses som denne udviklings ypperste udgave, og hvor videnskab og rationalitet ses som årsagen, inkorporeres sammen tanken om…” Læs mere

Moderne islam

Moderne islam

Reformationen i litterært perspektiv

reformationen

Pil Dahlerup udgav i 2016 mammutværket “Litterær Reformation”, hvori hun leverer en omfattende litterær analyse af Luthers forfatterskab, der bør få status som companion til enhver religionshistorisk analyse af Luthers religiøse ambitioner og protestantismes autoritative tekster. Hver en linje har religionshistorisk relevans.
Bogen vil kunne købes med rabat ved foredraget til en pris af kr. 300 (normalpris 500). HUSK KONTANTER.

Marts 2. –20:00 – 22:00 i Kulturhuset i indre by København

 

The Deep Origins of Western Sufism – foredrag og gløgg!

FOREDRAG v/ MARK SEDGWICK (Aarhus Universitet)

“Western Sufism is sometimes thought of as a recent, New Age phenomenon, but Westerners have been interested in Sufism for far longer than generally thought. The first significant Western Sufi organization was established in 1915, the first Western discussion of Sufism was printed in 1480, and Western interest in Sufi thought goes back to the thirteenth century. This lecture will describe repeated intercultural transfers from the Muslim world to the West, and look at the origins of today’s Western Sufism in the thought of the European Renaissance and Enlightenment, and in the intellectual and religious ferment of the nineteenth century. Western Sufism, he will argue, is the product not of the New Age but of Islam, the ancient world, and centuries of Western religious and intellectual history.”

 

Læs mere om tid og sted her

sufisme

RELIGIONSHISTORISK BOGAUKTION (med GLØGG!!)

Religionshistorisk Forening har arvet det meste af Vagn Duekildes religionshistoriske bibliotek. Det sætter vi nu på auktion til fordel for foreningens virke. Duekilde har indsamlet sine bøger gennem mange årtier og der vil med garanti være noget for enhver smag – og for enhver pengepung. Den forskningshistoriske feinschmecker vil frydes over skønne rariteter – og selv det mest udsultede SU-budget vil kunne være med.

På dagen vil der desuden være premiere på et par ekstra medlemstilbud i form af klækkelige rabatter på to splitternye religionshistorisk relevante udgivelser. Mere info herom følger.

PROGRAM:
12.00: Bogeftersyn – og forsyning af kaffe/te og småkager.
12.30: AUKTION
14.30: (ca.) GLØGG & FORENINGSHYGGE
16.00: SLUT

ALLE ER VELKOMMEN.
HVis du ikke er medlem af foreningen, koster det kr. 25 at være med.
Medlemmer deltager – som altid – gratis 🙂

KØB ROTHSTEINS NYE BOG NU! – og få 2 numre af Chaos nr. 30-39 kvit og frit oveni. :-)

Tilbud

KØB ROTHSTEINS BOG NU!
– og få 2 numre af Chaos nr. 30-39 kvit og frit oveni. 🙂

Som tidligere annonceret kan medlemmer af RHF købe Rothsteins nye bog “Regnskovens Religion” med 20 % rabat – dvs. medlemsprisen bliver KR. 320. (normalpris kr. 400).
HVIS du indbetaler beløbet på vores konto, så får du 2 numre af Chaos nr. 30-39 (efter eget valg – så længe lager haves) GRATIS med oveni købet.

Vi har et begrænset antal bøger til vores rådighed, så det er først til mølle.

Beløbet (kr. 320) indbetales til: 1551-2218046 (Danske Bank)
SKRIV til: Relhistforening@yahoo.dk
– med ønsker til Chaos-numre og aftale om levering

Regnskovens Religion – FOREDRAG v/ lektor, ph.d. Mikael Rothstein

FOREDRAG v/ lektor, ph.d. Mikael Rothstein

Den 14. oktober udkom Mikael Rothsteins nye bog: “Regnskovens religion. Forestillinger og ritualer blandt Borneos sidste jæger-samlere” (Forlaget U Press)

Rothstein vil i dette foredrag fortælle om sit arbejde, men først og fremmest om regnskovens mennesker og deres myter, ritualer, tidsopfattelser, begreber om steder, kropsforståelser, forholdet til dyrene og det omgivende miljø, konsekvenserne af tømmerdrift, kristen mission og meget andet. Gennem 98% af vores arts historie, har vi levet som jæger-samlere. Af samme grund er de sidste nomadiske jæger-samlere repræsentanter for os alle sammen, og nu, hvor disse folk synger på sidste vers, er det det længstvarende og mest succesfulde kapitel af menneskehedens historie, som slutter. Dermed er det også menneskets almindeligste form for religion, som ophører. Studiet af nomadiske jæger-samlere har længe ligget stille i den religionshistoriske forskning, men nu er der tegn på, at interessen er ved at vende tilbage. Foredraget, der – ligesom bogen – bygger på løbende feltarbejde gennem ti år, ledsages af (mange) billeder.

“Regnskovens religion” vil kunne købes på stedet ved selve foredraget. Vi er stolte af at kunne tilbyde foreningens medlemmer en rabat på 20 % – medlemsprisen bliver således kun kr. 320. (Normalpris kr. 400).
Husk kontanter 🙂
Bogen vil desuden kunne bestilles ved henvendelse til vores mailadresse: relhistforening@yahoo.dk.

ALLE ER VELKOMMEN!
Hvis du ikke er medlem af Religionshistorisk Forening koster det kr. 25, som betales ved indgangen. Kun kontant 🙂 .
Medlemmer deltager som altid gratis.

Kaffe, te, kage og andre lækre sager kan købes i kulturhusets café.

Regnskovens Religion